Ejendomsservicelinjen

Er det noget for dig?

Her vil du arbejde med mange forskellige håndværksmæssige- såvel som gartner eller mere alm. opgaver, som relaterer sig til at vedligeholde bygninger og omkringliggende arealer.

• indv. istandsættelse af boliger
• vedligehold af græsarealer og beplantning
• malerarbejde
• vinduesvask
• mv.

Du vil blive tilknyttet Bo&Jobuddannelsens ejendomsservice team og deltage i de daglige opgaver i og omkring de to bofællesskaber.
Der kan i uddannelsesforløbet være mulighed for at prøve kræfter med faget hos en ekstern virksomhed.


Forløbet er individuelt tilrettelagt og oplæring sker efter mesterlæreprincippet. Der udarbejdes efter endt forløb et kompetencebevis, som beskriver de områder, du er oplært indenfor.

Vi råder over to bofællesskaber

Bo&Jobuddannelsen råder over to bofællesskaber, hver med plads til 6 unge. De har til huse på adresserne Kildegade 27 og Nørrebrogade 9 i Horsens.

Der er én pædagog i hvert bofællesskab fra kl. 15.00 – 20.00 (mandag – torsdag). Herudover er der 16 timer til weekendvagten (fredag – søndag), fordelt på begge bofællesskaber. Alle unge der er tilknyttet Bo&Jobuddannelsen, har telefonnumre til alle medarbejdere. Det er muligt at kontakte en medarbejder alle dage hele døgnet.

DSC06341